Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Stormøde i Rødt Venstre

november 8, 2025 @ 11:00 - 18:00

Invitation til stormøde i Rødt Venstre

Kære kammerat

Vil du være med til at gøre Rødt Venstre klar til at samle venstrefløjen?

Så kom med til stormøde i Ballerup lørdag den 8. november 2025 kl. 11–18
(indskrivning fra kl. 10.15) i 3F’s lokaler, Sct. Jacobsvej 10, 2750 Ballerup.

Hvorfor mødes vi?

På det seneste stormøde vedtog vi dette som en del af vores grundlag:

”Vi vil organisere os og danne alliancer, så vi sammen kan danne en ny liste og tiltrække nogle af de kammerater, der har mistet lysten til at gøre en forskel politisk, fordi de ikke kan se sig selv i de eksisterende partier. En ny liste til samling af venstrefløjen i Danmark.”

Derfor skal stormødet i november handle om vores kommende strategi – både i forhold til samarbejde med andre partier til venstre for Enhedslisten og om, hvordan vi styrker vores fælles kamp.

Med andre ord:

  • Palæstina: Tusinder går stadig på gaden for et frit Palæstina – from the river to the sea – men de landsdækkende medier tier det ihjel. Samtidig siger Løkke, at han vil anerkende Palæstina – men stiller umulige krav, som i praksis betyder fortsat støtte til Israels apartheid. Hvordan bryder vi tavsheden og viser reel solidaritet?
  • Ukraine: Danmark og NATO pumper stadig våben og milliarder ind i en krig, der først og fremmest handler om stormagters interessesfærer. USA har Latinamerika, EU sikrer sine markeder – og Rusland forsvarer sit nærområde. Hvorfor accepterer vi Vestens hykleri i stedet for at kræve fred, afrustning og velfærd?
  • Venstrefløjen: Enhedslisten og SF er faldet i reformismens fælde og rykker stadig længere til højre. Hvordan bygger vi et reelt alternativ, der kan samle og styrke venstrefløjen?

Så er stormødet noget for dig.

Praktisk info

  • Tilmelding: senest 1. november 2025 til post@rodtvenstre.dk.
    Skriv gerne særlige hensyn, samt hvorfra du kommer, så vi kan koordinere fælles transport.
    Har du bil og plads til andre kammerater, så skriv det i tilmeldingen.
  • Deltagergebyr: 75 kr. (inkl. forplejning).
    Man er velkommen til at give lidt ekstra til kassen.
  • Betaling:
    • Bankoverførsel til 9070-1643972685
    • MobilePay Box nummer: 7518EK
      Husk at skrive stormøde + din mailadresse i beskedfeltet.
    • Husk at du skal have betalt kontingent, i perioden fra din indmeldelse til stormødet, hvis du vil deltage i stormødet.

Har du problemer med betaling, så kontakt vores kasserer på post@rodtvenstre.dk.
QR-kode følger i invitationen.

  • Rejserefusion: hvis dit fremmøde er afhængigt af transportrefusion dækker Rødt Venstre, men hvis alle skulle have ville det tømme vores kasse, så vi opfordrer til at man selv betaler.
  • Spørgsmål: kontakt os på 42525550 eller post@rodtvenstre.dk

Detaljer

  • Dato: november 8, 2025
  • Tidspunkt:
    11:00 - 18:00

Arrangør

  • Rødt Venstres koordinationsgruppe

Sted

  • 3F Storkøbenhavn
  • Sct. Jacobsvej 10
    Ballerup, 2750 Denmark
    + Google Maps