SF’s SU-selvmål: De unge betaler for Finansministeriets defekte regnemaskine

af | okt 3, 2026 | Arbejdsmarkedet, Socialpolitik | 0 kommentarer

14.06.2019 Folkemødet Bornholm Pia Olsen Dyhr af Johan Wessman CC 2.0

»Så beskæringer af SU’en var én af SF’s røde linjer ved forhandlingerne.«

Sådan sagde Pia Olsen Dyhr til demonstrerende studerende i december 2022. Nu er SF med til at foreslå, at hjemmeboende unge mister SU’en, hvis forældrenes samlede årsindkomst overstiger omkring 710.000 kroner. Den røde linje er hermed blevet overskredet.

Dengang kritiserede SF-formanden også de finansministerielle regnemetoder i forhold til fremtidigt arbejdsudbud. Hun fremhævede SU’ens betydning for uddannelse og trivsel. Nu er partiet med til at gennemføre endnu en forringelse.

Det er et politisk selvmål for SF og nærmest suicidalt. For de unge bliver konsekvensen meget konkret: mindre økonomisk selvstændighed og større afhængighed af forældrene eller af mere arbejde ved siden af uddannelsen.

Almindelige familier omtales af Socialdemokratiet og SF som velhavere

Regeringen vil tage SU’en fra omkring 81.000 hjemmeboende unge. Finansminister Peter Hummelgaard har begrundet forslaget med, at det rammer unge med velhavende forældre.

Men 710.000 kroner fordelt ligeligt mellem to forældre svarer til omkring 29.600 kroner om måneden til hver. Det kræver ingen direktørlønninger at komme over grænsen.

Danmarks Statistik opgiver børnefamiliers gennemsnitlige indkomst i 2024 til 717.900 kroner efter skat. Den annoncerede SU-grænse ligger altså beløbsmæssigt under den gennemsnitlige børnefamilies indkomst.

Regeringens fortælling om, at indgrebet alene rammer særligt velhavende familier, er misvisende: To forholdsvis lave arbejderindkomster kan være nok til, at den unge mister støtten.

Forældrenes indkomst er desuden ikke den unges penge. Boligudgifter, gæld, sygdom og andre børn forsvinder ikke ved en bestemt indkomstgrænse. At bo hjemme betyder ikke, at forældrene har en uudtømmelig pengepung.

Regnemaskinen er defekt i sit grundlag

Rødt Venstres kritik er, at Finansministeriets regnemaskine er decideret defekt. Fejlen ligger i den politiske og økonomiske logik, hvor social tryghed behandles som en hindring for arbejdsudbuddet, og økonomisk pres som en vej til større velstand.

Finansministeriet beregner forventede adfærdsændringer ved politiske indgreb, blandt andet ændringer i arbejdsudbuddet. Resultaterne afhænger af antagelser om, hvordan mennesker reagerer. De er ikke naturlove.

Vi afviser den generaliserende forestilling om, at sociale ydelser svækker menneskers lyst til at arbejde. Økonomisk tryghed kan gøre det muligt at komme gennem sygdom, gennemføre en uddannelse eller finde et arbejde, man kan holde til.

For en studerende kan SU betyde tid til undervisning og forberedelse. Fjernes støtten, kan flere arbejdstimer blive nødvendige. Det kan se fordelagtigt ud i et arbejdsudbudsregnestykke, selv om det giver mindre overskud til uddannelsen.

Når de unge presses til at arbejde mere, må regeringen derfor forklare, hvilke konsekvenser den forventer for deres uddannelse og trivsel. Et positivt tal i en model er utilstrækkeligt som begrundelse.

Arbejdsudbud – til fordel for hvem?

Arbejdsudbud lyder neutralt. Men bag begrebet ligger en interessekonflikt.

Arbejdsgiverne har en interesse i rigelig adgang til billig arbejdskraft. Når flere konkurrerer om jobbene, kan det svække lønmodtagernes forhandlingsposition og lægge pres på lønningerne. Økonomisk utryghed gør det samtidig vanskeligere at sige nej til lav løn og dårlige vilkår.

Rødt Venstre ser jagten på større arbejdsudbud som en politik, der styrker arbejdsgivernes position. Når sociale ydelser forringes for at presse flere til at arbejde, bliver menneskers utryghed et middel til at øge virksomhedernes adgang til billig arbejdskraft.

Derfor spørger vi: Hvem får gevinsten, når en ung skal tage flere vagter for at erstatte sin SU? Og hvem betaler, hvis arbejdet går ud over uddannelsen?

Milliarderne dukker op – forringelserne bliver

Finansministeriets egne publikationer viser, hvor meget de økonomiske skøn kan flytte sig.

I juni 2025 blev råderummet opjusteret med 58 milliarder kroner i 2030. I august 2026 oplyste ministeriet, at de offentlige finanser var underliggende forbedret med 8,5 milliarder kroner i 2035. Begge gange beskrev ministeriet gentagne forbedringer af skønnene.

Beløbene gælder forskellige år og kan hverken lægges sammen eller uden videre bruges på næste års finanslov. Men de viser, at økonomiske fremskrivninger er et bevægeligt grundlag for meget håndfaste forringelser.

Når skønnene forbedres, bliver mistede rettigheder ikke automatisk genoprettet. De ekstra penge bliver til nyt politisk råderum. Forringelsen bliver hos dem, der blev ramt.

Træk SU-forringelsen tilbage

Regeringen skal stå ved sine prioriteringer. Når militær oprustning får forrang, mens unge mister støtte til deres uddannelse, er det et politisk valg.

Rødt Venstre kræver SU-forringelsen trukket tilbage og et opgør med de regneprincipper, der gør social utryghed til en økonomisk gevinst.

SF vidste engang, at SU var værd at forsvare. Partiet bør genfinde sin røde linje.

Finansministeriets regnemaskine er defekt. De unge skal ikke betale for en politik, der presser mennesker ud på arbejdsmarkedet og styrker arbejdsgivernes mulighed for at holde lønningerne nede.

Kilder

Indsend En Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *