Rødt Venstre tog til Stege for at møde mennesker uden for de vante politiske cirkler. Fredag var byen fyldt med skoleelever og vi afholdt en debat om værnepligt. Lørdag kom et voksent, politisk interesseret publikum. Undervejs kom regnen, nye kontakter – og erfaringer, der kan bruges næste gang.
| 21.–22. AUGUST 2026 • STEGE, MØN Folkemødet oplyste efterfølgende, at mere end 25.000 deltog – ny publikumsrekord. Fredagens officielle Unge-Dag samlede omkring 12.000 unge. |
Fredag: unge, tågedis og værnepligt
Fredag morgen lå Stege i en let tågedis. Afspærringerne omkring folkemødet gjorde ankomsten en smule mere besværlig for os, der ikke er hjemmevante i byen, og bilen endte et godt stykke fra stand 48. Men da vi nåede frem, var det tydeligt, at dagen først og fremmest tilhørte de unge.
Folkemøde Møn havde gjort fredagen til Unge-Dag. Omkring 12.000 unge fra folkeskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser var inviteret til at deltage i debatter, workshops og aktiviteter. For Rødt Venstre gav det en sjælden mulighed for at tale direkte med mange skoleelever om fred, bæredygtighed, omfordeling – og især værnepligt.
Vores klare indtryk var, at der var stor åbenhed over for budskaberne og når samtalen faldt på værnepligten, var billedet bemærkelsesværdigt: Blandt de mange unge, vi talte med, var der næsten ingen, der selv havde lyst til at aftjene værnepligt.
“Jeg vil ud og skyde en masse russere og muslimer.”
En enkelt ung mand skilte sig markant ud med den melding. Han var undtagelsen, men kommentaren blev samtidig en ubehagelig påmindelse om, hvor hurtigt forestillingen om en fjende kan få et konkret ansigt.
En anden samtale sluttede brat, da en mor trak sin datter videre og forklarede, at det var hendes plan, at datteren skulle have “den store oplevelse” at komme i Forsvaret. Episoden rejste næsten af sig selv et af dagens spørgsmål: Hvem skal bestemme over de unges forhold til Forsvaret – staten, forældrene eller de unge selv? Man kan også spørge sig selv om den uønskede seksuelle opmærksomhed 50% af kvinder i forsvaret oplever, kan anses for en "stor oplevelse."
Soldat eller nægter?
Klokken 11 stod værnepligten også på det officielle program i debatten “Soldat eller nægter – debat om værnepligt”. Lotte Rørtoft Madsen vendte sig mod de unge paneldeltagere og stillede dem spørgsmål om den nye og udvidede værnepligt.
Hun henviste blandt andet til et aktuelt debatindlæg i Altinget af den tidligere værnepligtige og nu studerende Andreas R. Olsen. Hans hovedpointe er, at den kønsneutrale værnepligt bliver solgt som ligestilling, selv om reformen samtidig betyder mere tvang: Tjenestetiden er udvidet fra fire til 11 måneder, og Forsvaret har brug for flere soldater.
Aldrig Mere Krig deltog i debatten og bragte militærnægtelsen tydeligt ind i samtalen. Organisationen argumenterede for, at militær aktivitet bør bygge på frivillighed, og at retten til at nægte at bære våben og slå ihjel skal forsvares. Samtidig rejste de et alternativt spørgsmål: Hvorfor træner vi unge i væbnet kamp, men ikke systematisk i ikke-væbnet modstand og fredelig konfliktløsning?
Debatten viste også, at kritikken af den udvidede værnepligt ikke er ens på venstrefløjen. Atlas fra Rød-Grøn Ungdom/Enhedslisten skilte sig ud ved især at lægge vægt på bedre vilkår for de værnepligtige frem for et opgør med selve udvidelsen. Uenigheden blev ikke til skyttegravskrig. Aldrig Mere Krig beskrev bagefter debatten som både god og kærlig.
Da Møn druknede i regnen
Over middag lettede tågedisen. Til gengæld kom regnen.
Klokken 14 skulle Rødt Venstre holde en talk med afsæt i den internationale antikrigskonference i London i juni. Tanken var ikke at referere konferencen tale for tale, men at bruge erfaringerne til en diskussion om militarisering, værnepligt og om, hvordan modstand kan omsættes til handling.
Men vejret havde sin egen dagsorden. Regnen blev ganske hæftig, og arrangementet druknede i mere end én forstand. Da regnen igen blev mere beskeden, var en stor del af fredagens publikum forsvundet fra gaderne. Det blev derfor ikke den samtale om London og en ny fredsbevægelse, vi havde håbet på.
Spørgsmålet forsvandt dog ikke med regnvandet: Hvis tusindvis kan samles internationalt mod krig og oprustning, hvordan skaber vi så stærkere forbindelser mellem de spredte fredskræfter i Danmark og Norden?
Lørdag skiftede folkemødet karakter
Lørdag var Stege en anden by. Skoleeleverne fyldte ikke længere gaderne. I stedet kom et voksent og tydeligt politisk interesseret publikum, tiltrukket af et omfattende program med debatter, samtaler, kultur og workshops.
Folkemødets officielle program rummede ti scener og var tilrettelagt med ambitionen om at skabe møder på tværs af generationer, holdninger og erfaringer. Det kunne mærkes ved standen. Samtalerne blev ofte længere og mere politiske, og der var god anledning til at diskutere både fred, oprustning, bæredygtighed og fordelingen af samfundets ressourcer.
Lørdag deltog Steffen Fog Larsen og Jørgen Spliid Madsen desuden i en talk om folkeskolen. Det passede godt ind i den bredere diskussion, Rødt Venstre havde taget med til Møn: Oprustning handler ikke kun om militæret, men også om hvilke samfundsmæssige prioriteringer der skal sættes først.
Et rødt naboskab på stand 48
Rødt Venstre deltog som selvstændig organisation på Arbejderens stand 48. Standen blev delt med Dagbladet Arbejderen, Kommunistisk Parti og Socialistisk UngdomsFront. Det gav ikke bare kontakt til de besøgende, men også til mennesker i de organisationer, vi stod side om side med.
For Rødt Venstre deltog Sejer Folke (KP), Per Møller Jacobsen (IS), Jørgen Spliid Madsen, Anton Schou Madsen, Heidi Rud, Willy Karlslund (KP), Julius Vejle Johansen (SUF) og Steffen Fog Larsen.
Der var også plads til lidt generationsforvirring. Da der var godt gang i SUF's flotte plakater og klistermærker, fik 57-årige Per Møller Jacobsen for en stund lov til at agere SUF'er og passe de unges del af standen. Det blev et lille, uhøjtideligt billede på noget af det bedste ved dagene: Man lærer hinanden bedre at kende, når man faktisk arbejder sammen.
Mere end 25.000 fandt vej til Møn
Efter folkemødet kunne arrangørerne melde om publikumsrekord: mere end 25.000 deltagere. Det er værd at have med i vurderingen af de to dage. Folkemøde Møn er ikke længere blot et lille lokalt arrangement, men et stort politisk og kulturelt mødested, hvor organisationer kan komme i kontakt med mennesker, de ikke nødvendigvis møder til egne arrangementer.
For Rødt Venstre gav dagene nye abonnenter på nyhedsbrevet og – måske endnu vigtigere – en række nye personlige kontakter. Nogle kom blandt de besøgende, andre gennem samarbejdet og naboskabet med KP, Arbejderen og SUF samt Aldrig Mere Krig, der deltog i værnepligtsdebatten.
Var det så det værd?
Det spørgsmål er vanskeligere at gøre op i et regneark. Deltagelsen kostede penge, transport og mange timers forberedelse og bemanding. Set alene i forhold til antallet af nye kontakter var de måske ikke billige.
Til gengæld kom vi hjem med noget, der er vanskeligere at købe: erfaring. Vi ved nu mere om, hvordan Folkemøde Møn fungerer, hvad der tiltrækker samtaler, hvordan fredag og lørdag adskiller sig – og hvad vi næste gang kan gøre anderledes.
Og især fredagens møder med skoleeleverne gav stof til eftertanke. Midt i en tid med længere værnepligt, voksende militærbudgetter og planer om en langt større mobiliseringsstyrke mødte vi mange unge, som var åbne for at diskutere et andet svar: fred, bæredygtighed og en anderledes fordeling af samfundets ressourcer.
Så selv om fredagens regn næsten skyllede vores London-talk væk, er konklusionen ikke, at Møn var en engangsforestilling.
Det kan meget vel være, at Rødt Venstre igen dukker op i Stege næste år – denne gang med erfaringerne fra 2026 i bagagen.
Kilder og videre læsning
• Folkemøde Møn – program 2026
• Folkemøde Møn – praktisk information og Unge-Dagen
• Altinget – Andreas R. Olsen: “Kvindelig værnepligt har ikke noget med ligestilling at gøre”
• DR – “Folkemøde Møn slog publikumsrekord”
Udkast til reportage • Rødt Venstre • august 2026