Samme dag som EU-landene blev enige om at begrænse beskyttelsen af ukrainske mænd, der flygter fra mobilisering, modtog Ursula von der Leyen Ukraines nyindstiftede Europa-orden. Det er svært at forestille sig et mere præcist billede på Europas udvikling: Ordener og højtidelige taler til magthaverne – en smækket dør til de mennesker, der ikke vil sendes til den visse død ved fronten.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev ukrainske flygtninge modtaget med åbne arme i Europa.
EU aktiverede for første gang sin særlige ordning for midlertidig beskyttelse. Ukrainerne skulle ikke igennem årelange asylsager, men fik hurtigt adgang til ophold, arbejde, bolig, sundhedsvæsen og undervisning. Overalt blev der talt om europæisk solidaritet og om en moralsk forpligtelse til at beskytte mennesker på flugt fra krigen.
Nu, mere end fire år senere, er krigen der fortsat, tabstallene vokser, og Ukraine mangler kanonføde. Og pludselig gælder den europæiske solidaritet ikke længere alle, der flygter fra krigen.
Den 15. juli blev EU-landene enige om at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne ukrainere til marts 2028. Men samtidig blev der indført en helt ny betingelse: Nye ansøgere skal kunne dokumentere, at de har opfyldt deres militære forpligtelser i Ukraine eller er lovligt fritaget fra dem.
Kan de ikke det, skal de som udgangspunkt ikke længere have adgang til den særlige beskyttelsesordning.
Flygtning eller manglende soldat?
EU-Rådets egen begrundelse er kvalmende direkte.
Begrænsningen skal tage hensyn til Ukraines “udviklende forsvarsbehov”. Nye ansøgere skal eksempelvis kunne fremvise et ukrainsk udrejsestempel eller dokumentation for, at de er fritaget for militærtjeneste.
EU-Kommissionen skriver endnu tydeligere, at beskyttelsesordningen ikke må anvendes på en måde, som kan påvirke Ukraines evne til at forsvare sig negativt.
Det er altså ikke en konspiratorisk eller ekstrem polemisk fortolkning, når man konstaterer, at formålet er at forhindre ukrainske mænd i at søge beskyttelse i Europa, fordi Ukraine har brug for dem som soldater. Det står sort på hvidt i EU’s egne dokumenter.
De mennesker, som i 2022 blev betragtet som flygtninge, bliver nu betragtet som en militær ressource, der befinder sig det forkerte sted.
Europa ser ikke længere alene et menneske, der flygter fra missiler, mobilisering og risikoen for at blive dræbt eller lemlæstet. Europa ser også en krop, der kan blive massakreret ved fronten.
Ingen del af Ukraine er sikker
Europarådets menneskerettighedskommissær har advaret imod generelle begrænsninger rettet mod mænd i mobiliseringsalderen.
Kommissæren understreger, at ingen del af Ukraine i øjeblikket kan betragtes som sikker. Missiler og droner rammer også byer langt fra fronten. En afskæring fra den kollektive beskyttelse kan efterlade mennesker i juridisk limbo, fattigdom eller presse dem til en ufrivillig tilbagevenden.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål:
Kan Europa med den ene hånd erklære Ukraine for så farligt, at millioner fortsat skal have beskyttelse frem til 2028, og med den anden hånd afvise bestemte mennesker, fordi de er mænd, som Ukraine kan bruge militært?
Krigen bliver ikke mindre farlig, fordi man er mand. Missiler skelner ikke mellem køn, og frygten for at dø ved fronten gør ikke et menneskes behov for beskyttelse mindre menneskeligt.
Danmark vil gå samme vej
Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af EU’s ordning for midlertidig beskyttelse. I stedet har Folketinget vedtaget den såkaldte Ukrainesærlov.
Men den danske regering vil følge den samme kurs.
Den 25. juni fremsatte regeringen et forslag om, at ukrainske mænd mellem 23 og 60 år, som ikke er fritaget for militærtjeneste, ikke længere skal kunne få ophold efter Ukrainesærloven.
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov lagde heller ikke skjul på formålet:
“Det er ikke meningen, at vores opholdsregler skal bruges til at undgå mobiliseringen til det ukrainske forsvar. Det er med til at underminere den ukrainske krigsindsats og svækker Ukraines mulighed for at forsvare sig mod de russiske angreb.”
Forslaget er endnu ikke endeligt vedtaget. Det forventes først tredjebehandlet i august. Men regeringen ønsker, at det får betydning for ansøgninger indgivet fra den 25. juni. Opholdstilladelser, som er givet på grundlag af sådanne ansøgninger, kan derfor risikere at blive tilbagekaldt, hvis lovforslaget vedtages.
Det er en meget vidtgående og kynisk form for krigspolitik.
Den danske stat vil ikke blot sende penge og våben til Ukraine. Den vil også indrette sin flygtningepolitik efter den ukrainske hærs behov for mandskab.
Og så fik Ursula en medalje
Samme dag som EU-landene nåede til politisk enighed om ændringen i asylreglerne, stod Ursula von der Leyen på Mykhajlivska-pladsen i Kyiv og modtog Ukraines nyindstiftede Europa-orden af Volodymyr Zelenskyj.
Hun blev den første modtager af ordenen.
Ifølge det ukrainske præsidentkontor fik hun den for sit bidrag til Ukraines vej mod medlemskab af EU, styrkelsen af Ukraines modstandskraft og fremme af internationalt samarbejde i demokratiets og fredens interesse.
Det vil være forkert at hævde, at von der Leyen fik ordenen for beslutningen om de ukrainske mænd. Det gjorde hun ikke. Men sammenfaldet mellem de to begivenheder er alligevel næsten for grotesk.
Mens Europas og Ukraines ledere uddelte ordener til hinanden og talte højtideligt om demokrati, fred og europæiske værdier, blev døren til Europas fælles beskyttelse smækket i for de mennesker, der ikke ønsker at gøre deres kroppe til ammunition i den samme krig.
De magtfulde får medaljer. De bange får besked på at vende tilbage til død og ødelæggelse.
Fra solidaritet til militær disciplinering
Beslutningen er endnu ikke formelt vedtaget og offentliggjort i EU-Tidende. Men den politiske enighed mellem EU-landene er på plads, og formålet er klart formuleret.
Mennesker, som allerede har midlertidig beskyttelse i EU, mister den ikke som følge af beslutningen. Døren smækkes i første omgang for nye ansøgere, der ikke kan dokumentere, at Ukraine har givet dem lov til at rejse.
Men det ændrer ikke ved det principielle brud.
I 2022 sagde Europa: I flygter fra en frygtelig krig. Kom indenfor.
I 2026 siger Europa til en bestemt gruppe: I flygter fra en krig, men jeres regering har brug for jer ved fronten. Derfor gælder vores beskyttelse ikke længere på samme måde for jer.
Det er svært at forestille sig et mere brutalt skifte.
Et menneske mister ikke sin ret til beskyttelse, fordi en regering har brug for flere soldater. Retten til at sige nej til at dræbe og dø bør ikke afhænge af, om man flygter fra den ene eller den anden side af en frontlinje.
Europa burde beskytte mennesker på flugt fra krig – også når de flygter fra krigens mobilisering. Det burde ikke fungere som forlænget arm for militære rekrutteringsmyndigheder.
For når beskyttelsen bliver gjort afhængig af villigheden til at gå i krig, er det ikke længere solidaritet.
Så er det militær disciplinering.