Tante Sofie Løhde er forarget. Onkel Christian Vigilius ryster på hovedet. Og B.T. har fundet den store alarmklokke frem.
Forbrydelsen? Socialistisk Ungdomsfront (SUF) har opfordret Europas unge til at »Gøre som i Frankrig«.
Strejke. Demonstrere. Organisere sig. Stille krav. Gøre modstand.
Det er åbenbart blevet ganske forfærdeligt, når ungdommen ikke bare finder sig i de vilkår, magthaverne tilbyder den.
Men bag protesterne i Frankrig ligger alvorlige spørgsmål om uddannelse, velfærd, social ulighed og fremtidsmuligheder. Mens Europas regeringer prioriterer enorme summer til militær oprustning og krig, oplever unge og arbejdere, at deres sociale rettigheder og levevilkår kommer under pres.
Det er den virkelighed, der skal diskuteres.
SUF kræver blandt andet højere SU, mindre militær, klimahandling og våbenembargo mod Israel. Man kan være enig eller uenig i kravene. Men en opfordring til protest er ikke i sig selv en opfordring til vold.
Alligevel bliver diskussionen hurtigt drejet over på hærværk, kaos og sammenstød med politiet.
Protester skal åbenbart være så stille, at ingen hører dem. Så små, at ingen ser dem. Og så høflige, at ingen behøver ændre noget.
Ellers bliver de voksne på Christiansborg utrygge.
Rødt Venstre støtter de franske unges og arbejderes kamp for deres sociale rettigheder og en fremtid, der ikke skal ofres på oprustningens alter.
Vi udtrykker samtidig vores fulde solidaritet med Socialistisk Ungdomsfront og deres opfordring til europæisk ungdom om at gå på gaden den 20. november.
Vi opfordrer ikke til vold eller hærværk. Men vi har heller ikke tænkt os at stå med løftet pegefinger og belære de franske unge om, hvordan de skal gøre oprør. Måske skulle magthaverne interessere sig lidt mere for, hvorfor ungdommen gør oprør, og lidt mindre for, om den gør det på en måde, der passer dem. Oprør opstår ikke i et tomrum, og dets årsager forsvinder ikke, fordi nogen forarges over dets former.
Hvis Sophie Løhde og Christian Vigilius er uenige med ungdommens krav, må de tage den politiske diskussion. Forargelse er ingen erstatning for argumenter.