Pressemeddelelse fra Rødt Venstre – Sommer og Politik 2025
På sommerkonferencen Sommer og Politik i Herning har Rødt Venstre vedtaget følgende politiske udtalelse:
Det er ikke længere tilstrækkeligt at udtrykke “bekymring” over Israels forbrydelser. Det er ikke nok at ryste på hovedet ad de sønderbombede hospitaler og børnelejre i Gaza. Det internationale samfund – og Danmark – må vælge side.
Derfor opfordrer Rødt Venstre den danske regering til straks at anerkende Palæstina som selvstændig stat. Ikke som en gestus, ikke som symbolpolitik, men som et konkret, uomgængeligt skridt i retning af retfærdighed og selvbestemmelse for det palæstinensiske folk.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte for nylig, at en anerkendelse af Palæstina ville være en “overspringshandling”. Ifølge ham skal anerkendelsen vente, fordi der “jo ikke er nogen palæstinensisk stat” lige nu – og fordi Danmark “ikke skal gå enegang”.
Vi afviser begge dele.
For det første: Det er netop fordi Gaza er lagt i ruiner, og Vestbredden er koloniseret af ekstremistiske bosættere, at en anerkendelse er nødvendig. Palæstina er ikke væk – det bliver forsøgt udslettet. At insistere på, at en stat først skal eksistere for at kunne anerkendes, er at give Israel veto over palæstinensisk selvbestemmelse. Det svarer til at sige, at vi først kunne have anerkendt Sydsudan, Østtimor eller Kosovo, når der ikke længere var brug for det.
For det andet: Danmark vil ikke gå enegang ved at anerkende Palæstina. Tværtimod er det vores nuværende passivitet, der gør os til halehæng.
Over 140 lande i FN – et stort flertal – har allerede anerkendt Palæstina. Herunder alle BRICS-lande: Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. I EU har lande som Sverige, Spanien, Slovenien, Irland, Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien allerede taget skridtet. Frankrig, Storbritannien og Canada har meddelt, at de vil gøre det samme ved FN’s generalforsamling i september. Hvad venter Danmark på?
Det er nødvendigt at kalde tingene ved deres rette navn: Den definition af antisemitisme, som Danmark tilsluttede sig i antisemitismeaftalen, bygger på IHRA – en definition, der gør det muligt at stemple kritik af staten Israel som antisemitisk. Nu har Brasilien trukket sig fra IHRA, og alle BRICS-lande står udenfor. Det burde Danmark også.
Vi må tage klart afstand fra enhver antisemitisme – men det er ikke antisemitisme at kritisere en apartheidstat. Det er ikke antisemitisme at tage Palæstinas parti. Tværtimod er det moralsk nødvendigt.
Danmarks udenrigspolitik har alt for længe været styret af en angst for at forstyrre balancen i forholdet til Israel, EU og især USA. Men den balance eksisterer ikke. Når USA straffer FN’s særlige rapportør Francesca Albanese for at dokumentere folkemord i Gaza – med sanktioner, rejseforbud og økonomisk blokade – så er der tale om et frontalangreb på FN’s integritet. Og når EU fortsat opretholder en associeringsaftale med Israel midt i et erklæret folkemord, er det ikke blot passivitet – det er direkte medskyld.
Rødt Venstre mener, at det palæstinensiske folk ikke alene har ret til en stat – men også til støtte og solidaritet fra alle verdens frie befolkninger. Den palæstinensiske sag er en international sag, og den afslører hykleriet i Vestens menneskerettighedsretorik. Vi må spørge: Hvorfor tæller palæstinensiske liv så lidt?
På Sommer og Politik opfordrer vi alle progressive, antiracistiske og antiimperialistiske kræfter i Danmark til at tage stilling – ikke senere, men nu.
Palæstina skal anerkendes. Gaza skal leve. Israel skal stilles til ansvar. Og Danmark må vælge: Vil vi være en del af løsningen – eller fortsætte som en del af problemet?