Det år, vi lægger bag os, har været præget af både håb og bekymring. Vi har set krigsretorikken brede sig, vi har set sociale nedskæringer ramme mennesker, der i forvejen stod usikkert, og vi har oplevet klimaforandringerne trænge sig på i vores hverdag. Samtidig har vi også set noget andet — en spirende vilje til at handle, til at organisere sig og til at stå sammen om at forsvare solidaritet, værdighed og retfærdighed.
Vi lever i en tid, hvor oprustning igen bliver præsenteret som nødvendighed, mens penge til velfærd, psykiatri, ældrepleje og social støtte tilsyneladende er sværere at finde. Men Danmark bliver ikke stærkere af flere våbenlagre. Danmark bliver stærkere, når mennesker får mulighed for et trygt og værdigt liv. Vores solidaritet må ikke begrænses til militære alliancer. Den skal kunne mærkes i hverdagen — i folkeskolen, på plejehjemmet, på hospitalerne og blandt dem, der kæmper for bare at få økonomien til at hænge sammen.
Vi kæmper for dem der falder udenfor - ikke fordi de vil, men fordi de bliver skubbet derud: mennesker i hjemløshed, mennesker i social udsathed, mennesker i retspsykiatrien, som mister rettigheder i stedet for at få støtte. Et samfund bør ikke måles på de rigestes muligheder, men på værdigheden hos dem, der har mindst.
Også klimakrisen har mindet os om, at prisen for overforbrug og ulighed ikke fordeles ligeligt. Når naturen ødelægges, når ressourcerne udpines, og når den mest ekstreme luksusforbrugskultur får lov at fortsætte, er det ikke dem, der tjener på det, som betaler prisen — det er helt almindelige mennesker. Vi tror på en anden vej: en grøn omstilling, der er retfærdig, fælles og social, og som ikke lægger byrden på dem, der i forvejen bærer mest.
I løbet af året har vi set bevægelser og fællesskaber vokse og aktionere - for fred, for klima, for sociale rettigheder, for minoriteters værdighed og for demokrati nedefra. Vi har set mennesker sige fra over for transfobi, racisme og autoritær magtudøvelse. Det minder os om, at fællesskab ikke er en tradition, man blot henviser til. Fællesskab er noget, man gør - sammen. For sammen er vi stærke!
Rødt Venstre er ikke opstået for vores bekvemmeligheds skyld, men fordi der er brug for en tydelig venstrefløj, som tør sige nej til oprustning og krigspolitik, nej til sociale nedskæringer forklædt som nødvendighedens politik, og nej til en udvikling, hvor magten samles længere væk fra almindelige mennesker. Vi siger ja til demokratiske bevægelser nedefra, til klassepolitik som virkelighed — ikke retorik — og til et samfund, hvor mennesker betyder mere end profit.
Vi vil gerne rette en særlig tak til alle dem, der har løftet solidariteten i praksis: fagligt aktive, frivillige, socialarbejdere, klima- og fredsaktivister, lokalt engagerede borgere og dem, der tager ordet — også når det koster. En særlig tak til Palæstinabevægelsen, der som en mangefacetteret bevægelse kæmper en kamp mod Israels kolonialisme og i høj grad er politiske uden at være partipolitiske. I viser, at politik ikke først skabes i parlamenterne, men i hverdagen, i bevægelsen og i fællesskabet mellem mennesker.
Det nye år bliver ikke let. Det ved vi. Men vi går ind i det med beslutsomhed og med en tro på, at forandring kommer, når vi handler sammen. Vi vil fortsætte kampen for fred frem for oprustning, for en velfærd der bygger mennesker op i stedet for at presse dem ud, for en grøn omstilling med social retfærdighed, for en stærk arbejderbevægelse, og for et samfund hvor alle kan leve frit — også dem, der ikke passer ind i normerne.
Sorger og håb følger stadig hinanden. Vi vælger håbet — ikke som trøst, men som en retning. For et mere retfærdigt samfund. For fred. For værdighed. For menneskeliv over profit.
Rigtigt godt nytår — fra os i Rødt Venstre. Må det kommende år blive et år, hvor flere står sammen — og hvor vi gennem fællesskab og kamp tager et vigtigt skridt mod retfærdighed og frigørelse.