Et oplæg om demokrati, krig og politisk ansvar
I demokratiske samfund bliver vi ofte fortalt, at det vigtigste vi kan gøre politisk, er at stemme ved valgene. Stemmesedlen bliver fremstillet som borgerens vigtigste politiske redskab.
Men et demokrati handler ikke kun om at stemme. Det handler også om, hvad man stemmer på – og om der faktisk findes kandidater, man kan stå inde for.
Det er udgangspunktet for kampagnen “Find kandidaten – eller stem blankt”.
Ideen er enkel: Før man stemmer på en kandidat, bør man spørge sig selv, om kandidaten faktisk repræsenterer nogle af ens egne grundlæggende politiske principper.
Hvis en sådan kandidat findes, kan man naturligvis stemme på vedkommende.
Hvis ikke – må man overveje, om den mest ærlige handling er at stemme blankt.
Stemmesedlen er ikke en blankocheck
I den politiske debat bliver det nogle gange fremstillet som om, at man har en pligt til at stemme på et parti – næsten uanset hvad partiet står for.
Men sådan bør demokrati ikke fungere.
At stemme på en kandidat betyder i praksis, at man giver politisk legitimitet til vedkommendes politik. Derfor er det rimeligt at stille krav til dem, der ønsker vores stemme.
En stemme bør ikke være en blankocheck.
Den bør gives til kandidater, der faktisk repræsenterer de værdier og principper, man mener er afgørende.
Når krig bliver politisk konsensus
I mange europæiske lande er der i dag opstået en bred politisk konsensus om militær oprustning og krig.
Militærbudgetterne vokser.
Våbenleverancer til krige rundt omkring i verden bliver præsenteret som nødvendige.
Militærbaser udvides.
Samtidig bliver kritik af denne udvikling ofte marginaliseret og endda latterliggjort i den parlamentariske debat.
Det betyder, at vælgere i praksis kan stå i en situation, hvor ingen af de opstillede kandidater repræsenterer en klar modstand mod imperialisme, krig og militarisering.
Når det sker, opstår et politisk dilemma.
Skal man stemme på det “mindst ringe” alternativ?
Eller skal man markere, at de politiske valgmuligheder simpelthen ikke er gode nok?
Find kandidaten
Rødt Venstres koordinationsgruppe foreslår en enkel metode.
Se på kandidaterne – og stil nogle grundlæggende spørgsmål.
Find en kandidat der:
- vil stoppe våbenleverancer til krige
- vil arbejde imod oprustningen
- vil afvise militærbaser på dansk jord
- vil forsvare folkeretten konsekvent
- vil arbejde for lige rettigheder for alle mennesker
Hvis en sådan kandidat findes, kan man stemme på vedkommende.
Men hvis man ærligt må konstatere, at kandidaten ikke findes, bør man også være ærlig om konsekvensen.
Den blanke stemme
At stemme blankt bliver nogle gange fremstillet som passivitet.
Men det er forkert.
Når man stemmer blankt, deltager man stadig i det demokratiske valg. Man møder op og afgiver sin stemme.
Men man siger samtidig:
Ingen af de opstillede kandidater repræsenterer de politiske principper, jeg mener er nødvendige.
Det er en politisk markering – ikke en tilbagetrækning fra demokratiet.
I virkeligheden kan den blanke stemme være en måde at fastholde en politisk integritet på i en situation, hvor de politiske alternativer er utilstrækkelige.
Demokrati er mere end valg
Historien viser også, at demokratiske fremskridt sjældent er kommet fra parlamenter alene.
Arbejdsrettigheder, kvinders stemmeret, velfærdsstaten og mange andre fremskridt er blevet skabt gennem sociale bevægelser, organisering og politisk pres nedefra.
Valg er kun én del af demokratiet.
Demokrati handler også om protester, debat, organisering og solidaritet.
En invitation til debat
“Find kandidaten – eller stem blankt” er ikke en færdig politisk facitliste.
Det er en invitation til at tage politik alvorligt.
Se på kandidaterne.
Stil spørgsmål.
Hold dem op på deres politik.
Hvis du finder kandidaten – så stem på vedkommende.
Hvis ikke – så er det også en legitim politisk konklusion.
At stemme blankt.