Den 5. maj 2025 kaprede det israelske militær skibet Handala fra den internationale Freedom Flotilla i internationalt farvand. Det er piratvirksomhed. Det er en krænkelse af folkeretten. Og ombord var en dansk statsborger: Tara Adler, som ikke har gjort andet end at forsøge at bringe humanitær hjælp til en befolkning der sulter bag en blokade, som FN gentagne gange har erklæret ulovlig.
Israels nationale sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir skyndte sig at poste video af de kidnappede aktivister på sociale medier. De lå på gulvet i bedestilling — knæene under sig, ansigterne mod dækket — mens Ben Gvir fremviste dem som trofæer for sine følgere.
Men lad os ikke lade os aflede af ham.
Ben Gvir er ikke en outlier. Ben Gvir er ikke det syge element, der har inficeret en ellers sund stat. Miri Regev, en af Netanyahus allernærmeste ministre, gjorde præcis det samme — publicerede video af torterede aktivister fremstillet som fangne dyr. Hendes klip fik ikke samme internationale opmærksomhed. Ingen i Israel fordømte hende. Problemet med Ben Gvirs video er ikke indholdet — det er at den gik viralt og blev dårlig PR for den fortælling Israel har brug for: at de selv er ofret.
Vold og ydmygelse af tilbageholdte civiler er ikke Ben Gvirs opfindelse. Det er israelsk statspolitik — og det har det været længe før han satte sig ved bordet.
Det er heller ikke første gang. I 2010 dræbte israelske specialstyrker ti aktivister ombord på Mavi Marmara under et tilsvarende overfald på en Gaza-flotilla. Den israelske stat stod ved det dengang. Den står ved det nu. Det er et mønster, ikke en undtagelse.
Tara Adler er på vej hjem. Det er vi lettede over. Men hendes løsladelse ændrer ikke på det grundlæggende spørgsmål: hvad gjorde den danske stat, mens det stod på?
Giorgia Meloni — ikke ligefrem et progressivt fyrtårn — fandt det nødvendigt at reagere prompte på vegne af sine statsborgere og kræve en forklaring og en undskyldning direkte over for Israel. Der var italienske borgere ombord, og den italienske stat stod ved dem.
Den fungerende danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt sig. Han er, skriver han på X, "dybt bekymret over den israelske sikkerhedsminister Ben-Gvirs uacceptable behandling af tilbageholdte." Det er godt. Det er bare ikke diplomati. Et opslag på de sociale medier er ikke det samme som at kalde den israelske ambassadør ind. Det er ikke en officiel protest. Det er ikke et krav om en undskyldning. Det er ikke en trussel om konsekvenser.
Løkke henvender sig til sin egen følgerskare — ikke til Israel.
Og bemærk hvad han ikke siger: ikke et ord om at en dansk statsborger blev kidnappet i internationalt farvand. Ikke et ord om at selve kapringen er et brud på folkeretten. Ikke et ord om blokaden. Kun en bekymring over én ministers opførsel — som om det er Ben Gvirs tone der er problemet, og ikke den israelske stats handlinger.
Danmark har en stemme. Vi bruger den bare ikke.