Mens Danmark går til valg, fortsætter folkemordet i Palæstina

Danmark er gået ind i endnu en valgkamp.
Valgplakater hænger på lygtepælene, partilederne mødes i tv-debatter, og den politiske samtale handler om skat, sikkerhedspolitik, droner og internationale spændinger – senest krigen mellem Israel, USA og Iran.

Men mens valgkampen fylder i Danmark, fortsætter folkemordet i Gaza. Dag efter dag.

For mange danskere er Gaza gledet i baggrunden af nyhedsstrømmen. Alligevel fortsætter ødelæggelserne, bombardementerne og den humanitære katastrofe. Uhyrlighederne stopper ikke, fordi verdens opmærksomhed flytter sig.

“Meanwhile in Gaza” er et forsøg på at minde om netop det: at virkeligheden i Gaza ikke forsvinder, blot fordi den ikke længere dominerer nyhedsoverskrifterne.


En krig der fortsætter

Siden folketingsvalget blev udskrevet i Danmark, er der fortsat rapporter om angreb, dræbte civile og en humanitær situation, der bliver mere og mere desperat.

Den 28. februar blev flere grænseovergange til Gaza lukket, hvilket ifølge internationale organisationer betød, at nødhjælp, brændstof og medicinske evakueringer blev suspenderet eller kraftigt begrænset. Når grænserne lukkes, er det først og fremmest civilbefolkningen, der mærker konsekvenserne.

Den 8. marts rapporterede Læger uden Grænser (MSF) om et luftangreb nær Deir al-Balah i det centrale Gaza. Organisationen modtog flere sårede fra angrebet, og mindst tre mennesker blev dræbt, heriblandt to børn.

Dagen efter, den 9. marts, blev en journalist og to andre personer dræbt i et angreb på en teltlejr i Az-Zawayda. Mindst ti personer blev såret. Ifølge Committee to Protect Journalists er journalister blandt de grupper, der i særlig grad er blevet ramt i krigen.

Den 15. marts blev mindst tolv mennesker dræbt i angreb i det centrale Gaza, blandt andet i flygtningelejren Nuseirat og i byen Zawayda. Internationale medier og FN-kilder rapporterede om både civile og medlemmer af den lokale politistyrke blandt de dræbte.

Den 17. marts blev tre mennesker dræbt, heriblandt et barn, da et køretøj blev ramt i Khan Younis i det sydlige Gaza. Tolv personer blev ifølge lokale sundhedsmyndigheder såret i angrebet.

Disse hændelser er blot enkelte nedslag af krigsforbrydelser, der fortsætter dag for dag.


Den humanitære katastrofe

Samtidig advarer FN-organisationer igen og igen om, at Gaza står midt i en massiv humanitær krise.

Millioner af mennesker lever uden stabil adgang til mad, rent vand og medicin. Hospitaler er blevet ødelagt eller mangler brændstof og udstyr, og store dele af infrastrukturen er lagt i ruiner.

Flere internationale organisationer og menneskerettighedsgrupper beskriver situationen som en af de værste humanitære katastrofer i nyere tid.

For befolkningen i Gaza er folkemordet ikke en overskrift, der kommer og går.
Det er en daglig virkelighed.


Valgkampens tavshed

Netop derfor er kontrasten til den danske valgkamp slående.

I Danmark diskuteres sikkerhedspolitik, internationale konflikter og militær oprustning. Men spørgsmålet om Palæstina – og især hvad et reelt frit Palæstina egentlig betyder – fylder bemærkelsesværdigt lidt.

De fleste danske partier taler fortsat om en såkaldt tostatsløsning, hvor Israel og Palæstina eksisterer side om side. Men i praksis fremstår den løsning mere og mere fjern efter årtiers bosættelser, militær besættelse og fragmentering af de palæstinensiske områder.

Andre taler om palæstinensisk selvstyre i begrænsede områder. Men også denne model har vist sig at give meget lidt reel suverænitet.

Et tredje perspektiv – en fælles, sekulær stat med lige rettigheder for alle, uanset religion eller etnicitet – diskuteres næsten ikke i dansk politik.

Uanset hvilken løsning man mener er realistisk, er det tydeligt, at ambitionerne i den danske politiske debat ofte er beskedne, når det gælder palæstinensernes rettigheder.


Hvad betyder et frit Palæstina?

Når mange mennesker verden over siger “From the river to the sea, Palestine will be free”, handler det for mange ikke blot om et geografisk område, men om princippet om lige rettigheder.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om Palæstina skal være en stat, men hvilken type stat – og hvilke rettigheder mennesker skal have.

Skal palæstinenserne have reelt selvstyre og suverænitet?
Skal der være to stater?
Eller én stat med fulde demokratiske rettigheder for alle, der bor der?

Disse spørgsmål diskuteres intenst internationalt, men i Danmark bliver de ofte reduceret til korte slogans eller diplomatiske formuleringer.


Derfor “Meanwhile in Gaza”

Ideen bag videoen “Meanwhile in Gaza” er enkel.

Pointen er ikke at sammenligne eller rangordne konflikter.
Pointen er at minde om, at verden ikke stopper, fordi vores opmærksomhed flytter sig.

Mens vi diskuterer valg, meningsmålinger og internationale spændinger, fortsætter krigen – og dens konsekvenser – for millioner af mennesker.

At huske og ikke miste fokus det er måske ikke en løsning på konflikten.
Men det er et første skridt mod ikke at vende blikket væk.