Af Thomas Ter-Borch og Per Møller Jacobsen, Rødt Venstre
Der findes få forbrydelser, der vækker lige så dyb afsky som seksuelle overgreb mod børn. Selvfølgelig skal vi bruge alle effektive, legitime midler til at bekæmpe dem – punktum. Men netop fordi emnet er så følelsesladet, bliver det også et glimrende skjold for at indføre kontrolforanstaltninger, der ellers ville blive mødt med massiv modstand[¹].
EU’s foreslåede “Chat Control” er et skoleeksempel. Officielt skal teknologien kun scanne private beskeder for ulovligt materiale[²]. I praksis baner den vej for en infrastruktur, hvor alt, vi skriver eller deler, potentielt kan overvåges[³]. Når staten får permanent adgang til vores mest intime kommunikation – uanset hvor ædle intentionerne er – er samfundet ikke længere frit.
Fra målrettet efterforskning til masseopsamling af data
Det er afgørende at forstå, at chatkontrol ikke blot handler om enkelte sager mod pædofile netværk, men om at opbygge en teknologisk ramme, hvor myndighederne kan opsamle, analysere og lagre enorme mængder data om os alle. Når først denne infrastruktur er på plads, kan den nemt udvides – i stilhed og uden folkelig debat. Det er datakapitalismens drøm: et uendeligt arkiv af borgernes kommunikation, som både staten og private samarbejdspartnere kan trække på[⁷].
Den kendte glidebane
Historien viser, at teknologier og magtmidler, der indføres mod grove forbrydelser, ofte glider over i brug mod mindre alvorlige – eller helt lovlige – aktiviteter. Antiterrorlovgivning efter 11. september blev senere brugt mod klimabevægelser[⁶]. Politiets adgang til teledata blev udvidet fra alvorlig kriminalitet til langt mindre sager. Og masseovervågning af finansielle transaktioner, oprindeligt rettet mod hvidvask og terrorfinansiering, bruges i dag til at forfølge langt mindre lovovertrædelser.
Vi har allerede set, hvordan den politiske magt kan reagere aggressivt på uønskede holdninger: Efter 7. oktober 2023 talte Mette Frederiksen åbent om at ville kunne fængsle folk, der udtrykte synspunkter, hun var uenig i. Det illustrerer, hvor hurtigt et magtmiddel, der angiveligt skal beskytte samfundet, kan vendes mod politiske modstandere og uønsket kritik.
Klassekamp om kontrol
Set gennem et marxistisk perspektiv er dette ikke bare teknologidebat, men klassekamp. Staten fungerer ikke som en neutral vogter, men som kapitalens værktøj. Overvågning bliver disciplinering, ikke kriminalitetsbekæmpelse[⁴]. Som Marx påpegede, skaber kapitalismen et arbejdende subjekt, forudsigeligt og disciplineret – og masseovervågning gør denne disciplin konstant og universel.
Når vi ved, at vi bliver hørt, ændrer vi vores adfærd: Vi undgår kontroversielle emner, modererer vores kritik og internaliserer kontrollen[⁵]. Selvdisciplinering er måske det mest effektive og farlige overvågningsredskab.
Stat og kapital – fælles interesser
I EU udvikles overvågningssystemer ofte i tæt samarbejde med techgiganter, der tjener milliarder på vores data[⁷]. Her smelter statsmagt og kapital sammen i en fælles interesse: at vide alt, kontrollere alt og sikre, at borgerne opfører sig som ønsket. I det lys er chatkontrol ikke blot et juridisk forslag, men en strategisk investering i befolkningskontrol.
En anden vej er mulig
Vi bør bekæmpe børneporno – men ikke ved at overvåge hele befolkningen. Målrettet politiarbejde, internationale aktioner og forebyggende indsatser rammer problemet ved roden[¹]. Chatkontrol gør det modsatte: den bryder vores privatliv op og skaber en kontrolstruktur, som enhver fremtidig regering eller milliardær kan misbruge[⁸].
Accepterer vi chatkontrol, accepterer vi, at frihed bliver afhængig af statens nåde. Modsætningen må være klar:
- Nej til masseovervågning af privat kommunikation – stop chatkontrol.
- Demokratisk kontrol med udvikling og anvendelse af overvågningsteknologi.
- Investér i målrettet efterforskning og social forebyggelse, ikke generel dataskanning.
- Forbyd private virksomheder at udvikle og drive statslige overvågningssystemer.
- Garanter pressefrihed og beskyttelse af whistleblowere i hele EU.
Børnebeskyttelse er vital. Men kampen mod statens og kapitalens kontrol er det også. Hvis vi ofrer den ene for den anden, taber vi begge – og ender som det magten altid har drømt om: lydige, overvågede subjekter.
Kildeliste
[1] PROSA – “Chatkontrol skaber dybe panderynker i PROSA”
https://prosabladet.dk/nyheder/nyhed/chatkontrol-skaber-dybe-panderynker-i-prosa
[2] Le Monde – “The EU fight against child pornography stokes fears of widespread online surveillance”
https://www.lemonde.fr/en/les-decodeurs/article/2023/09/26/the-eu-fight-against-child-pornography-stokes-fears-of-widespread-online-surveillance_6140055_8.html
[3] The Guardian – “The EU’s plan for chat control will weaken encryption and enable mass surveillance”
https://www.theguardian.com/commentisfree/2025/jan/24/eu-digital-surveillance-child-protection
[4] TechRadar – “The EU could be scanning your chats by October 2025 – here’s everything we know”
https://www.techradar.com/computing/cyber-security/the-eu-could-be-scanning-your-chats-by-october-2025-heres-everything-we-know
[5] FZI – “Position on Chat Control”
https://www.fzi.de/en/2024/09/26/fzi-position-on-chat-control/
[6] Wikipedia – “Regulation to Prevent and Combat Child Sexual Abuse”
https://en.wikipedia.org/wiki/Regulation_to_Prevent_and_Combat_Child_Sexual_Abuse
[7] Freiheitsrechte (GFF) – “Chat Control – risks for fundamental rights”
https://freiheitsrechte.org/en/themen/digitale-grundrechte/chatkontrolle
[8] CEPIS – “Private communication still at risk due to planned EU regulation”
https://cepis.org/private-communication-still-at-risk-due-to-planned-eu-regulation/