I disse dage ser vi, hvordan regering og krigstilhængere igen bruger “dronetruslen” til at piske en stemning af frygt og konfrontation op. Selv uden beviser slynges ord som hybridkrig og kapable aktører ud, og straks peges der på Rusland som den store fjende, vi skal ruste os imod. Denne frygtretorik er ikke tilfældig; den tjener ét formål: at skabe folkelig accept af stigende militærudgifter og tættere tilknytning til NATO’s linje.
Politikere på tværs af fløjene står nu nærmest i kø for at byde hinanden op i våbenkapløbet. Højrefløjen kræver mere oprustning, men selv dele af venstrefløjen falder i fælden og kritiserer regeringen for “fodslæbende beredskab”. Selv dele af venstrefløjen gentager begreber som hybridkrig, opfundet i amerikanske tænketanke for at skabe frygt, og de blæser dermed med i militarismens trompet. Og hvem står klar i kulissen? Amerikanerne, der vil sælge Danmark deres nyeste anti-drone-teknologi.
Men hvad bygger hele hysteri-spiralen egentlig på? Politiet har selv indrømmet, at mange “dronemeldinger” viser sig at være stjerner eller fly. Ikke desto mindre bruges disse uverificerede observationer og uidentificerede objekter som anledning til massive investeringer i nyt krigsudstyr.
Vi ser det samme mønster igen og igen; frygt og spekulation bruges som løftestang for militarisme. Regeringen taler om en dronemur og neutraliseringssystemer. Dette er en farlig normalisering af krigslogikken.
I stedet for at lade os rive med af krigshysteriet bør vi stille det afgørende spørgsmål: Hvem gavner det? Hver ny milliard til våbenindustrien er en milliard væk fra sundhed, klima og velfærd. Når milliarder kastes efter nye våbensystemer, sker det samtidig med, at hospitaler lukker sengepladser, skoler mangler lærere, psykiske syge bliver smidt ud af psykiatrien og unge presses af dyre boliger. Penge, der kunne sikre velfærd og grøn omstilling, ender i stedet i hænderne på våbenindustrien. Resultatet er større ulighed.
De få profiterer på krigsophidselsen, mens flertallet må leve med forringelser i deres hverdag. Militarismen gør os ikke sikrere; den gør os fattigere, mere polariserede og fastholder Danmark i Natos kyniske spil.
Vi må afvise den konstante oprustning. Lad os ikke lade frygten for fiktive droner blive undskyldningen for at drive os dybere ind i krigspolitikkens blindgyde og forstærke utrygheden og øge uligheden i vores samfund.