Det er med stor sorg, at vi i Rødt Venstre har modtaget beskeden om, at vores kammerat Jørgen Kjærside Knudsen den 4. marts 2026 er gået bort.
Jeg lærte Jørgen at kende, da jeg meldte mig ind i Enhedslisten i 2013. Siden da har vi haft mange politiske samtaler og delt et engagement for en mere retfærdig verden.
Jørgen var et politisk menneske med skarpe og klare meninger. Han sagde dem lige ud – også når de ikke altid var populære. Flere gange i årenes løb meldte han sig ind og ud af Enhedslisten, når han mente, at partiet i den ene eller anden sag var rykket for langt til højre.
For Jørgen handlede politik ikke først og fremmest om organisationer, men om principper.
Hans holdninger var båret af en stærk social indignation. Uretfærdighed kunne få ham op af stolen, og han havde et særligt blik for mennesker, som samfundet alt for let kommer til at misforstå eller skubbe ud på kanten. Som socialpædagog arbejdede han netop med nogle af de mennesker, der har det sværest i vores samfund, og han mødte dem med respekt, varme og en grundlæggende tro på, at mennesker altid er mere end de problemer, andre ser.
Jørgen engagerede sig også i natur- og miljøspørgsmål, var flygtningeven og fredsaktivist. Hans politiske kompas pegede konsekvent mod solidaritet – med mennesker, med naturen og med dem, der alt for ofte bliver glemt.
Den samme omsorg viste sig i hans kærlighed til dyr – især hunde. Mange hunde, som andre havde opgivet eller stemplet som “problemhunde”, fandt et hjem hos Jørgen. Han tog alle de hensyn, der skulle til og indrettede sit liv efter dem, så de kunne få en tryg tilværelse. Også ulven – et dyr der ofte vækker frygt og modstand – havde hans forsvar. For Jørgen var der en rød tråd i det hele: både mennesker og dyr kan blive misforstået, stemplet og skubbet væk.
Hos Jørgen fandt både misforståede mennesker og misforståede hunde – og selv den udskældte ulv – noget af det samme: forståelse, tålmodighed og retten til en plads i verden.
Jørgen beskrev engang sig selv som “humanistisk socialrealist, med øje og hjerte for samfundets mest udsatte – og ellers jysk brokrøv.” Det var en formulering, der ramte ham meget præcist. Den jyske selvironi fulgte ham også i hans syn på demokratiet. Efter at have stemt ved valget i 2025 skrev han med et glimt i øjet: “Min brokkeret er genoprettet!!! Stem nu!”
Jeg vil huske Jørgen som en kammerat med skarpe holdninger, stor retfærdighedssans og et varmt hjerte – for mennesker, dyr og natur.
Vores tanker går til hans livsvidner Susanne Skov og Jørgens børn Christoffer, Chelina og Charite. For dem må savnet og sorgen være størst.
Æret være Jørgens minde.
Per Møller Jacobsen
Rødt Venstre